Renters rente-beregneren hjælper dig med at beregne, hvordan din formue kan udvikle sig over tid gennem investering og renters rente. Udfyld felterne for at få et estimat på din samlede værdi, dine indbetalinger og hvor stor en del af formuen der stammer fra afkast.
Beregningen er vejledende og baseret på de oplysninger, du indtaster. Den tager ikke højde for skat, investeringsomkostninger eller udsving i afkast. Faktiske resultater kan afvige fra beregningen.
Hvad er renters rente?
Kort fortalt betyder renters rente, når vi snakker investering, at du får afkast af dit afkast.
Når dine investeringer stiger i værdi, bliver gevinsten en del af din samlede portefølje. Det betyder, at du nu ikke kun får afkast af dit investerede beløb, men også af det afkast du allerede har opnået.
Hvis du f.eks. investerer 100.000 kr. og opnår et afkast på 7% det første år, er din samlede portefølje nu steget til 107.000 kr. Året efter beregnes dit afkast af de 107.000 kr. og ikke kun de oprindelige 100.000 kr.
Jo længere tid dine penge er investeret, desto større bliver renters rente-effekten. Det er det, der gør renters rente så kraftfuld for den langsigtede investor.
Hvorfor er renters rente vigtigt?
Renters rente er vigtigt, fordi det gør tiden til en af de mest værdifulde faktorer inden for investering.
Når du investerer, er det selvfølgelig vigtigt, hvilket afkast du opnår. Men for langsigtede investorer er det ofte lige så vigtigt, hvor lang tid pengene får lov til at være investeret. Historiske data viser et gennemsnitligt afkast på 7-10% om året på aktiemarkedet. Derfor siger mange “time in the market beats timing the market”. Altså at mere tid på markedet ofte slår at forsøge at investere på de helt rigtige tidspunkter.
Derfor kan det ofte betale sig at starte tidligt. Også selvom du kun har mulighed for at investere mindre beløb hver måned. En person, der begynder at investere som 25-årig, vil typisk opnå en langt større formue end en person, der først starter som 35-årig, selv hvis den 35-årige investerer et højere beløb hver måned.
Et eksempel på renters rente i praksis
Hvis vi siger en fiktiv person, Michael, investerer 1.000 kr. hver måned fra han er 25 til han er 60. En anden fiktiv person, Klaus, investerer 1.500 kr. hver måned fra han er 35 til han er 60. Michael og Klaus investerer begge et startbeløb på 10.000 kr.
Som 60-årig, og med et gennemsnitligt årligt afkast på 7%:
Michael har en samlet porteføljeværdi på ca. 1.900.000 kr. Heraf er ca. 1.500.000 kr. afkast.
Klaus har en samlet porteføljeværdi på ca. 1.250.000 kr. Heraf er ca. 800.000 kr. afkast.
Michael ender altså med en betydeligt større portefølje end Klaus, bare fordi han startede 10 år tidligere.
Renters rente er altså en af årsagerne til, at mange langsigtede investorer fokuserer på at starte så tidligt som muligt, og være tålmodig, frem for at forsøge at time markedet. Over længere perioder kan afkastet begynde at udgøre en større del af formuen end de penge, der oprindeligt er blevet investeret.
Af den grund beskrives renters rente ofte som en af de vigtigste motorer til at opbygge formue over tid.
Hvad bliver renters rente påvirket af?
Selvom det procentvise afkast selvfølgelig spiller en afgørende rolle for renters rente-effekten, er der flere faktorer, som også har betydning
Startbeløb
Jo større startbeløb du investerer, desto større kapital har du fra begyndelsen til at skabe afkast. Renters rente-effekten er kendt for at være langsom i starten, og blive hurtigere jo større din portefølje er. Et større startbeløb kan hjælpe med at give renter rente-effekten et stærkere udgangspunkt.
Månedlig investering
Løbende investeringer kan have stor betydning for udviklingen af din formue. Selv små beløb investeret hver måned kan vokse betydeligt over lang tid. Løbende investeringer sørger for, at det beløb, som renters rente virker på, bliver større og større. Derfor er månedlig investering en populær måde at investere på.
Tid
Tid er en af de mest afgørende faktorer for renters rente-effekten. Jo længere tid dine penge er investeret, desto længere tid har renters rente-effekten til at arbejde.
Konklusion
Renters rente er en af de vigtigste mekanismer inden for investering og formueopbygning. Ved at investere regelmæssigt og give dine investeringer tid til at vokse, kan selv mindre beløb udvikle sig til betydelige summer over tid.
Brug beregneren ovenfor til at eksperimentere med forskellige scenarier og få et indblik i, hvordan startbeløb, månedlige investeringer, afkast og tid kan påvirke udviklingen af din formue.
Vil du lære mere om renters rente? Læs vores artikel: Hvad er renters rente? Derfor er tid din bedste ven.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er renters rente?
Renters rente betyder, at du ikke kun får afkast af de penge, du har investeret, men også af tidligere afkast. Over tid kan det få din formue til at vokse hurtigere.
Hvor meget betyder tidshorisont for renters rente?
Renters rente bliver typisk mere effektiv jo længere tid dine penge er investeret. Derfor kan forskellen mellem 10, 20 og 30 års investering være større, end mange forventer.
Hvor tidligt skal man begynde at investere?
Jo tidligere du begynder at investere, desto længere tid har renters rente til at arbejde. Selv mindre månedlige investeringer kan vokse betydeligt over mange år.
Hvad er vigtigst for renters rente: afkast eller tid?
Begge dele er vigtige, men for langsigtede investorer spiller tid ofte en større rolle, end mange tror. Et stabilt afkast over en lang periode kan have stor effekt på formuens udvikling.
Hvor meget skal jeg investere hver måned?
Det afhænger af dine mål, din økonomi og din tidshorisont. Beregneren på denne side kan hjælpe dig med at se, hvordan forskellige månedlige investeringer påvirker din formue over tid.
Tager renters rente beregneren højde for skat?
Nej. Beregneren tager ikke højde for skat eller investeringsomkostninger. Resultaterne bør derfor betragtes som vejledende estimater.
Hvilket afkast skal jeg bruge i beregneren?
Mange investorer bruger et forventet gennemsnitligt afkast på mellem 7% og 10% om året ved langsigtede investeringer. Fremtidige afkast er dog aldrig garanterede.
Hvor præcis er renters rente-beregneren?
Renters rente-beregneren giver et vejledende estimat baseret på de oplysninger, du indtaster. Beregningen forudsætter blandt andet et konstant gennemsnitligt afkast over hele perioden, hvilket sjældent afspejler virkeligheden.
Beregneren tager heller ikke højde for skat, investeringsomkostninger, inflation eller udsving på de finansielle markeder. Faktiske resultater kan derfor afvige væsentligt fra de beregnede værdier.
Beregneren bør bruges som et værktøj til at illustrere, hvordan renters rente kan påvirke udviklingen af en formue over tid, og ikke som en garanti for fremtidige resultater eller som finansiel rådgivning.
Hvilken investeringsplatform kan jeg bruge til månedlig investering?
Mange danske investorer benytter eksempelvis Nordnet til langsigtet investering. Nordnet tilbyder en månedsopsparing, hvor man kan investere automatisk hver måned uden kurtage i udvalgte fonde og ETF’er.
Bemærk: Denne beregner og det tilhørende indhold er udelukkende til informationsformål og bør ikke betragtes som rådgivning. Læs mere i vores ansvarsfraskrivelse.